Generhverv

Hvis du er blevet frakendt dit kørekort, skelnes der mellem om det er
frakendt betinget eller ubetinget.

Dette vil ske hvis du har haft dit kørekort i mindst 3 år
på frakendelsestidspunktet.

Betinget frakendelse

Dette betyder at du stadig har dit kørekort men indenfor en fastsat tidsfrist skal du bestå både en teoriprøve og en køreprøve. Overholder du ikke denne tidsfrist skal du aflevere dit kørekort.


Dato for denne frist oplyses i det brev fra politiet som indkalder dig til køreprøve.
Du udfylder en ansøgning hos os (p 23) og vi sørger for din godkendelse hos Borgerservice. Du skal blot medbringe brevet med din tidsfrist.


Kørekortet skal medbringes til begge prøver og består du dem begge så beholder du dit kørekort men stadig med din betingede frakendelse.


Hvis du ikke består f.eks. din teoriprøve, så beholder den prøvesagkyndige dit kørekort og du er nu uden kørekort. Du får først et kørekort igen efter du består både din teoriprøve og din køreprøve. Du vil derfor være uden kørekort i en periode.

Ubetinget frakendelse

Her kommer du til at aflevere dit kørekort og har mistet førerretten i en periode på 6 måneder eller mere. Du må gå til teoriprøve 4 uger før din frakendelse udløber og til køreprøve på dagen for din frakendelse.


Du udfylder en ansøgning hos os (p 23) og vi hjælper med din godkendelse.
Du skal blot medbringe et foto godkendt til kørekort da det skal i din ansøgning, dog senest til den praktiske prøve.

 

Er din frakendelse grundet alkohol eller narko skal du også gennemføre et ANT-Kursus. (Alkohol, Narko og Trafikkursus)


Dette kursus er typisk af en varighed på 2 timer, en gang om ugen i 4 uger 

Efter endt kursus udleveres dit ANT-bevis og dette skal vi bruge for at få din ansøgning om kørekort godkendt.


Du kan godt starte med at øve din teori før du har beviset men altså ikke blive godkendt

Generhvervspakke

Normalpris kr 5.820,-

Din pris kr 5.499,-

Pakken indeholder:

  • Teoriundervisning i lokale
  • Login til online undervisningssystem
  • Teoribog
  • 2 Køretimer a 60 min.
  • Prøvegebyr til staten
  • Prøvegebyr til praktisk prøve

Hvad skal jeg have med?

Betinget frakendelse

Du har modtaget et brev fra politiet med en tidsfrist. Dette brev skal du medbringe.

Vi sørger for godkendelse hos Bogerservice og finder hurtigt en prøve til dig.


Ubetinget frakendelse

Du skal medbringe et foto til dit nye kørekort.

Før vi kan bestille en teoriprøve til dig, skal du først godkendes af myndighederne. Ansøgning om kørekort udfylder vi på køreskolen og sender til myndighederne.

De bekræfter din generhvervelse og sender ansøgningen hjem til dig. Når du modtager ansøgningen skal du hurtigst muligt aflevere den på køreskolen, hvorefter vi afleverer den til Borgerservice.

Når Borgerservice har godkendt ansøgningen kan vi bestille en teoriprøve til dig. Godkendelsen hos politiet kan godt tage lidt tid, og vi kan desværre ikke bestille din teoriprøve før myndighedernes og Borgerservices godkendelse.