Manøvrebane
Manøvrebanekurset er første gang du kommer ud at køre i en bil selv. Kurset vil foregå på en lukket øvelsesplads – manøvrebanen – også kaldet “kravlegården”.
Efter en gennemgang af de forskellige manøvrer vil instruktøren via en walkie talkie instruere holdet, som maksimum består af 3 elever, som fører hver deres bil.
På manøvrebanen vil du blive undervist i følgende
Forberedelse til kørsel:
– Dette skal gøre dig fortrolig med køretøjets udstyr, hvad angår kontrol, betjening, indstilling og anvendelse.
Igangsætning og standsning:
– Du lærer at starte køretøjet, sætte i gang, skifte gear samt at standse uden at gå i stå.
Kørsel i 8-tal (forlæns og baglæns):
– Du lærer at betjene rattet med korrekt håndstilling.
Forlæns og Baglæns kørsel med målbremsning:
– Du trænes i at køre forlæns og baglæns samt at standse på et bestemt sted.
Baglæns kørsel med svingning:
– Du trænes i at orientere dig, svinge og rette op, mens du kører baglæns.
Forlæns og baglæns slalom:
– Øvelsen går ud på at koordinere hastighed og styring.
Parkering ved vejkant:
– Du trænes i at bedømme køretøjets bredde (manøvreplads), når du parkerer ved en vejkant (kun ved forlæns kørsel).
Kørsel i anden gear og højresving:
– Du lærer at skifte til 2. gear og svinge til højre
Vending:
– Du trænes i at udføre en U-vending og trepunktsvending.
Parkering i båse:
– Du trænes i at parkere forlæns og baglæns i parkeringsbåse samt at parallelparkere.