Kørekort til 17-årige

Den 1/1 2017 trådte en 3-årig forsøgsordning, hvor man som 17-årig kan
starte på at tage kørekort, og derefter køre bil sammen med en erfaren bilist
som ledsager, indtil man fylder 18 år.

På den måde får den unge bilist mere træning i at køre bil, sammen med en
voksen der kan hjælpe og give gode råd undervejs.

Både den 17-årige og den voksne ledsager skal opfylde en række krav for at
måtte køre sammen.
Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så træningen bliver
både lovlig og sikker.

For ansøgeren gælder følgende
  1. Man må tidligst påbegynde køreuddannelsen når man er 16 år og 9 måneder gammel.
  2. Før du påbegynder din køreuddannelse, skal du sikre dig, at begge dine forældre (indehavere af forældremyndigheden) vil give dig tilladelse til at køre bil som 17-årig. De skal nemlig underskrive en samtykkeerklæring på, at de giver dig lov til at ansøge om kørekort. Klik på linket her for at udskrive en samtykkeerklæring. Denne skal indleveres til køreskolen, som skal bruge den som en del af godkendelsen af din ansøgning, hos Borgerservice.
  3. Du kan tidligst gå til praktisk køreprøve, når du er fyldt 17 år.
  4. Når du har bestået teori- og køreprøve, må du køre bil med en erfaren bilist – fx din mor og/eller far – som ledsager, indtil du er 18 år.
Når du har bestået den praktiske prøve skal du beslutte dig for, hvem som skal være din ledsager.

Både du og ledsageren skal udfylde en ledsagerblanket. Du finder ledsagerblanketten her.


Det er ansøgerens ansvar, at have fortalt ledsageren om de krav, han/hun skal opfylde for at køre med ved rattet.


Det skal kunne dokumenteres overfor politiet, at det er gjort, derfor kræves der en udfyldt ledsagerblanket med i bilen ved kørsel.

Den 17-årige må kun føre bilen i Danmark