Manøvrebane

Manøvrebanekurset er første gang du kommer ud at køre i en bil selv. Kurset vil foregå på
en lukket øvelsesplads – manøvrebanen – også kaldet “kravlegården”.
Efter en gennemgang af de forskellige manøvrer vil instruktøren via en walkie talkie
instruere holdet, som maksimum består af 3 elever, som fører hver deres bil.

 

På manøvrebanen vil du blive undervist i følgende

Forberedelse til kørsel:
  • Dette skal gøre dig fortrolig med køretøjets udstyr, hvad angår kontrol, betjening, indstilling og anvendelse.

Igangsætning og standsning:
  • Dette skal gøre dig fortrolig med køretøjets udstyr, hvad angår kontrol, betjening, indstilling og anvendelse.

Kørsel i 8-tal (forlæns og baglæns):
  • Du lærer at betjene rattet med korrekt håndstilling.

Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning:
  • Du trænes i at køre forlæns og baglæns samt at standse på et bestemt sted.

Baglæns kørsel med svingning:
  • Du trænes i at orientere dig, svinge og rette op mens du kører baglæns.
Forlæns og baglæns slalom:
  • Øvelsen går ud på at koordinere hastighed og styring.

Parkering ved vejkant:
  • Du trænes i at bedømme køretøjets bredde (manøvreplads), når du parkerer ved en vejkant (kun ved forlæns kørsel).

Kørsel i anden gear og højresving:
  • Du lærer at skifte til 2. gear og svinge til højre.

Vending:
  • Du trænes i at udføre en U-vending og trepunktsvending.

Parkering i båse:
  • Du trænes i at parkere forlæns og baglæns i parkeringsbåse samt at parallelparkere.